Forside / Om os
Sydfyns Sten & Grus i Svendborg er åben for læsning døgnet rundt alle ugens dage. Her er det dig, der bestemmer tempoet. Her henter du selv de materialer, du skal bruge og præcis, når det passer dig.
Vores plads er åben 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, så du kan komme forbi, læsse op og køre videre – uden at skulle tilpasse dig åbningstider, lukkelister eller kaffe-pauser.
Og bare rolig! Du er aldrig helt alene. Formand Iso, vores firbenede pladschef, holder gerne øje med, at læsningen går korrekt til og han giver gerne en pote med, hvis du aftaler det på forhånd.
Her på pladsen finder du alt det, der skal til for at komme godt fra start med dit projekt.
Alt sammen læsset i praktiske stakke og båse, så du hurtigt og nemt kan hente præcis det, du har brug for – uanset om du ankommer med egen trailer, ladbil eller tipvogn.
Uanset om du er gør-det-selv-type med weekendplaner, anlægsgartner på stram tidsplan eller en kommune med små opgaver i lokalområdet – vi har materialerne klar, så snart du lander på pladsen. Og ja – det er helt okay at hente kl. 6 søndag morgen eller kl. 21 på en tirsdag.
Sydfyns Sten & Grus ejes og drives af Dennis Watsham, som har mange års erfaring med både belægningsmaterialer, anlæg og jordforståelse. Sammen med Formand Iso, sørger han for, at alt er i orden – lige fra pæne stakke til tydelig skiltning og god stemning.
Kør forbi Rytterskoven 3 i Svendborg og læs op, når det passer dig. Betaling sker nemt med MobilePay – og har du spørgsmål, er vi kun et opkald væk.
Vi gør os umage for at holde hjemmesiden opdateret med korrekte oplysninger om både priser, materialer og mængder krydret med god råd til hus- og haveejere. Men selv hos Sydfyns Sten & Grus kan der snige sig en fejl ind i ny og næ. Vi er trods alt mennesker – og Formand Iso en hund.
Kontakt os, hvis du snubler over noget, der ser forkert ud, eller hvis du vil være helt sikker på mængder og priser. Vi hjælper dig hellere én gang for meget end én gang for lidt.